5 gode råd: Sådan sparer du kassen på dine forsikringer

De fleste af os har dem men bruger dem sjældent. Alligevel betaler vi adskillige tusinde kroner for dem hvert år. Det er selvfølgelig forsikringer, vi snakker om! Dine forsikringer kan være en tung post i privatbudgettet, men der er ingen grund til, at du betaler mere end højst nødvendigt for dine forsikringer. Derfor giver vi dig her fem gode råd til, hvordan du kan spare kassen på dine forsikringer!

  1. Vælg en høj selvrisiko

Når du skal tegne en forsikring, skal du samtidig vælge en selvrisiko. Hvis du skal have dækket skader for 10.000 kroner og har en selvrisiko på 3.000 kroner, vil du således selv skulle betale de 3.000 kroner, mens forsikringsselskabet betaler de resterende 7.000 kroner. Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere vil din årlige forsikringspræmie være. Hvis du har en solid opsparing og en god skadeshistorik, kan du med fordel vælge en høj selvrisiko.

  1. Sammenlign priser på forsikring

Når du styr på dine forsikringsbehov og har bestemt dig for en selvrisiko, kan du med fordel benytte en af de mange sammenligningsportaler for forsikringer, såsom Samlino.dk, hvor du gratis kan sammenligne priser på bilforsikring og dermed finde den billigste bilforsikring til netop dine behov.

  1. Saml dine forsikringer

Langt de fleste forsikringsselskaber tilbyder samlerabat, hvis du har flere (eller alle) af dine forsikringer samlet hos det samme forsikringsselskab. Der kan altså være en økonomisk gevinst ved at have indboforsikring, ulykkesforsikring, bilforsikring m.fl. samlet hos ét forsikringsselskab.

  1. Bestil online

Ud over samlerabat er der flere forsikringsselskaber, der tilbyder en særlig online rabat, hvis du bestiller dine forsikringer på deres hjemmeside frem for over telefonen. Når du tegner dine forsikringer online, letter du nemlig forsikringsselskabernes arbejde.

  1. Justér dine forsikringer ved store livsændringer

Mange glemmer at få tjekket op på deres forsikringer jævnligt, og det kan komme til at koste dem dyrt. Særligt i tilfælde af store livsændringer er det vigtigt, at du justerer dine forsikringer. Hvis du eksempelvis flytter sammen med din kæreste, skal I sørge for at tegnet en samlet indboforsikring frem for, at I hver især betaler for en indboforsikring.

Desuden kan der være mange penge at hente på forsikringen, hvis du skifter job. Prisen på din ulykkesforsikring afhænger nemlig af, hvor ”farligt” dit job er – med andre ord hvor stor risiko du udsætter dig selv for på jobbet. Skifter du således fra et job med høj risiko for ulykker til et job, hvor der er lav risiko for ulykker, vil prisen på din ulykkesforsikring sænkes væsentligt. Det kræver naturligvis, at du selv gør forsikringsselskabet opmærksom på dit jobskifte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *