Hvorfor skal du blogge?

Der er mange holdninger til dét at blogge – og det forstår jeg sådan set godt. Der dukker nye blogs op over det hele, og det kan være svært at finde mening med mange af dem. Ofte synes jeg, at det handler om den famøse selvpromovering, som vi bombarderes med konstant. Men, der findes altså flere gode blogs end dårlige – og de giver et helt unikt billede af personen, virksomheden eller karakteren bag. På denne måde er en blog et rigtigt kraftfuldt og inspirerende værktøj. Se bare denne blog eksempelvis, hvor vi har samlet forskellige personligheder, der bidrager med holdninger og viden omkring forskellige emner.

Jeg har aldrig troet, at jeg selv skulle blive blogger – men jeg må konstatere, at jeg faktisk synes rigtigt godt om det (på bedste facebook-manér). I dette indlæg vil jeg derfor komme med grunde til, at DU skal begynde at blogge.

#1 Det giver et unikt billede af dit liv
Har du aldrig tænkt over, hvordan du gerne vil opfattes og huskes? Eller hvordan du egentlig har udviklet dig igennem mange år? Det har jeg – ofte endda. En personlig blog giver dig mulighed for, at få fremstillet dig selv på en naturlig og personlig måde. Du har måske rigtigt mange sider af dig selv, som omverdenen normalt ikke får lov at se. Måske har mange en forkert og forskruet opfattelse af, hvem du er?

Ligeledes giver en personlig blog dig mulighed for at kigge tilbage om mange år – og reflektere over hvem du er, hvem du var og hvem du gerne vil være.

#2 Promovér din virksomhed og dine produkter
Men en blog er jo ikke kun for individer – det er også et stærkt værktøj for virksomhederne. De fleste virksomheder ville få rigtigt meget ud af at blogge jævnligt. Det skaber værdi til deres hjemmeside, det skaber værdi for kunderne – og det tvinger de ansatte til at vide alt om produkterne og virksomheden.

Et godt eksempel på en virksomhed, der bruger bloggen som et stærkt værktøj er CC-Trading, der bl.a. blogger om ofte stillede spørgsmål, produkter og nyttig viden.

#3 Giv dine venner og familie mulighed for at følge med
En sidste grund – og en rigtigt god grund – til at blogge er, at bloggen giver familien og vennerne adgang til at følge dit liv. Jeg har i al fald en stor familie, som jeg ikke ser mere end 1-2 gange årligt, og her er bloggen et stærkt værktøj. De kan nemlig følge med i hvad jeg laver, hvordan jeg har det og hvordan jeg udvikler mig. Det er noget, som min familie sætter stor pris på.

Hvad med dig, har du overvejet at blogge?

En mening om “Hvorfor skal du blogge?”

  1. Hej Sophia

    Super fint indlæg. I vores virksomhed har vi virkelig fået øjnene op for værdien, der kan skabes på baggrund af en blog.

    Mvh Kasper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *